
For en sikkerhedsskyld så ring til din slagter et par dage i forvejen og bestil en svineskank. Jeg har her været ved min yndlings slagter….ja Slagter Lund i Torvehallerne.
Bed ham evt. om, at ridse skanken, hvis du ikke selv gider eller måske ikke lige kan håndterer det.
Men vigtigt….bed ham om, at den skæres til i bunden, så den kan stå….i fadet.
Skanken gnides ind i salt og peber og op i et ovnfast fad.

Stilles i ovnen på nederste rille og ovnen sættes på 180 gr. og lad den stå og hygge sig der i ½ - 1 time.
I mellemtiden klargør du tilbehøret. Her San Marzano tomater, persillerødder, gulerødder, løg, hvidløg, æble og….her skilles vandene…. rosenkål som jeg elsker, men som andre hader. Skæres i både.

Når skanken har hygget sig, tages den ud, urterne hældes omkring den og giv det salt og peber.


Mørk øl hældes ved. Porter, Stout, Brown Ale…kært barn har mange navne men køb, hvad der passer til dine smagsløg.


Tilbage i ovnen og lad den stå til kødet slipper….omkring 2 ½ - 3 timer alt efter størrelse.

Når skanken er færdig tages den ud af ovnen, skær kødet af benet og skær i passende skiver og hæld noget tilbehør ved.

Server en god øl til, eller en god kraftig rødvin. Ind imellem graver jeg lidt ned i rækkerne i vinskabet og finder én af de bedre vine fra Laudrup.

Velbekomme.
Comments