
Var fornyligt i Berlin, hvor jeg 3 dage i træk nød en masse mad. Flere billeder af mad og vin efter tekst. Startede i Charlottenbourg området på Restaurant BRIKZ. Tog U-Bahn, ned ad gaden, hen om hjørnet og nej….ikke ned i kælderen, men ind i stueplan.
Anbefalet og plads booket af Concierge Mr. Toni Hofmann på Hilton Berlin.
Elsker disse “gemte” perler, som jeg aldrig selv ville ha’ fundet.
Dejlig velkomst af kvinde, som også tog mit overtøj, passerede et skilt “I don’t give a fuck”….så tonen var lagt….blev fulgt til baren, en plads jeg nyder mange steder, så jeg også kan følge lidt med i køkkenet.
Menukort blev bragt, og fik bestilt 5 retters, som udover dette indebar appetizer, en “efter” dessert og vin menu tilpasset retterne.
Alt for omstændigt at forklare de enkelte retter samt vinene og har alligevel glemt 1/2-delen af det, jeg fik fortalt denne aften.
Men fik den ene store smagsoplevelse efter den anden og en mellemret af surdejsbrød….ja brød med noget hjemmelavet dyppelse og smør….aldrig har jeg duftet så godt og smagt så smagfuldt et brød.
Kunne ha’ spist mig mæt i det alene og måtte omkring dagen før hjemrejse, så jeg kunne købe et brød til, at tage med hjem.
Efter 3 timer slentrede jeg til U-Bahn og tilbage til Hilton Berlin, en stor oplevelse rigere på mad, vin og service….. klart anbefalelsesværdig
















Comments