Skal jo starte et sted og hvorfor så ikke åbne denne Blog med en gammel, men ikke mindre vigtig…..”nyhed”.

For nogle ved og andre ved ikke, men mit elskede Hilton Cph. ved Cph. Airport, blev jo 1. april 2017 overtaget af
Nordic Choice Hotels og hedder nu Clarion Hotel.
Og nej det var ikke en aprilsnar på trods af datoen. Så gæsterne checkede ind på Hilton d. 31. marts og vågnede på Clarion Hotel d. 1. april. Men forskellen har nok været ens.
I forbindelse med overtagelsen, som den norske hotelkonge Petter Stordalen står bag, bliver der lige smidt 70 mill. ind til en opgradering, så det i fremtiden kommer til at stå, som måske …nyt…tiden vil vise. Og ja....indrømmer da gerne, at Hilton var blevet lidt slidt nogle steder og har da kunnet trænge til en ansigtsløftning rundt omkring, men hvem kan ikke det?
Der udover bliver der også satset 800mill. kr. på et nyt hotel i lufthavnen, som jo er i konstant fremgang.
Tilbage i Foyeren på hotellet har der med løs hånd været kastet Arne Jacobsens stole…Ægget & Svanen og givet de forventningsfulde gæster en dejlig dansk velkomst. Men mon ikke de enten bliver ombetrukket eller skiftet ud, for nogle af dem har ”ar” efter mange gæsters hænder.
Har som nævnt altid elsket det hotel. Både pga. af de åbne og lyse rum, både i foyer, restauranter og ikke mindst i værelserne….meget dansk.
Personalet har jeg også nydt godt af. Der har der ikke været mange fingre, at kunne sætte på den altid smilende og servicemindede stab. Om det så har været ved Check-In, eller i restauranten…også i Executive Lounge har det været en fornøjelse, når jeg har været så privilegeret, at kunne opholde mig der.
For personalet var det en god nyhed, at de blev genansat og håber det bedste for dem i fremtiden.
Frekventeret Hilton en del gange gennem årerne…næsten fra starten i 2001 til både deres Søndags Brunch, Frokost Buffet, Aften Buffet og ikke mindst en del gange, hvor jeg har overnattet i et Executive Room og et par gange i den 160kvm. store Præsident Suite på 12. etage med den forblændede udsigt mod lufthavnen med de mange fly, store som små…fascinerende at se på, som at se ind i en myretue..…og nydt stilheden til trods for den evige trafik.
Ligeledes er der en Executive Lounge på 12. etage, hvor der både er blevet nydt morgenmad, pre- & after drinks. En Lounge som der har været og er adgang til ved ophold i Executive Rooms & Suiter.
Mht. Hilton har jeg oplevet nogle enkelte hoteller rundt i Europa, hvor service og indretning også er ret god. USA derimod, hvor jeg har overnattet på Hilton i LA, San Francisco og Seattle, har der som nok været en fornuftig service. Men indretningen med de generelt meget tunge farver, møbler og noget slidt, er dog ikke så flatterende. Mere om dette på et senere tidspunkt.
Tilbage til Hilton, nu Clarion Hotel i Lufthavnen….ja det har ændret navn og jeg vil savne Hilton men lur mig, om jeg ikke finder vej til lufthavnen på et tidspunkt. Både for sat spise, overnatte og selvfølgelig hilse på nogle af de velkendte ansigter. Har altid følt det, som at komme hjem og tak for det.
Håber så at kunne vende tilbage med nyt, når Clarion Hotel har gennemgået sin renovering.
Vi ses.
Comentários