top of page
Søg

Danmarks bedste bøfsandwich 2018.

Dissing

Opdateret: 20. aug. 2019


Forventningens glæde var stor, da vi gik ind på Restaurant Kohalen i Aarhus. Vi havde bestilt bord i god tid og det anbefales på det kraftigste. Flere gik forgæves mens vi sad der, i de fyldte og hyggelige lokaler.

Og ja,der var travlhed, men det ødelagde ikke stemningen. Utroligt søde, smilende og opmærksomme tjenere gjorde det hyggeligt for alle.

Hvorfor så stoppe her på gennemrejse? Jo…Restaurant Kohalen er blevet kåret af De Brune Riddere med, at de har Danmarks bedste bøfsandwich, så det skulle jo prøves, når nu lejligheden var til det.

Jeg bestilte bøfsandwichen og min medspiser bestilte ”Lun sprængt oksebryst med hjemmelavet pickles og peberrod” og et par vand, da vi skulle videre nordpå i bil. Ind kom…pyhhh en fyldt tallerken med nok 300 gr. + bøf. Masser af tilbehør, bl.a. 3 slags løg, rødbeder, sennepspickles osv…alt hjemmelavet og masser af sovs. Og så var der jo selvfølgelig også lige nogle friterede kartofler for en sikkerheds skyld.

Sikker på, at jeg ville blive mæt og at jeg nok ikke ville komme igennem det hele.

Medspiseren fik et anretterfad med nogle skiver oksebryst, hjemmelavet pickles, frisk peberrod på toppen, salat og noget dejlig groft rugbrød til….måske hjemmelavet. Medspiseren har en god appetit, så der måtte spørges efter ekstra brød og smør lidt senere, som kom med et smil. Og nej det var ikke fordi, at der var (for) lidt på fadet.

Summa summarum…en times tid senere var min tallerken overraskende tom. Burde nok være stoppet i tide, for kunne hverken vrikke med tæerne, eller noget andet og bæltet var diskret løsnes undervejs. Og min medspiser havde endda spist de fleste af de friterede kartofler. Skrev jeg ikke lige, at hun har god appetit.

Smagfuld juicy bøf og et væld af smage fra de mange slags tilbehør. Lidt ”vulgært” og nogle vil nok mene, at der er for meget, men her er det på sin plads.

Vi fik betalt og alle pengene værd.

Gik en tur op gennem Aarhus på grund at det gode vejr og ikke mindst for, at jeg kunne få rystet maden lidt på plads. Sjældent har jeg været så ”grådig” og mæt….mindre kunne have gjort det. Absolut anbefalelsesværdigt og kun glade og tilfredse smil rundt i lokalerne. Vi kommer igen ved lejlighed J PS.: Spiste ikke noget resten af dagen……

Åbningstider for Restaurant Kohalen og reservation på tlf.: 86 12 14 81

Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page