
Ud af denne opskrift fik jeg 40 cookies: Pisk nedenstående godt sammen: 150 gr. blødt øko smør.
125 gr. sukker.
125 gr. brun farin. 2 tsk. vaniljesukker. 1 øko æg.

I en anden skål blander du: 250 gr. hvedemel. 1 tsk. natron. ¾ tsk. groft salt. ½ tsk. bagepulver. 200 gr. grofthakket god mørk chokolade. Dette kommer du over i skålen med det allerede sammenpiskede.

Og rører det hele sammen.
Tag så noget dej og rul sammen til en kugle på ca. 2-3 cm.
Over på bageplade med bagepapir og tryk hver enkelt kugle et let tryk.
Giv god plads mellem kuglerne, da de flyder lidt ud.
Denne proces fortsætter du med, til pladen er fuld uden, at det skal sammenlignes med Banko.

Forvarmet ovn på 175 gr. varmluft.
Pladen ind i ovnen i ca. 10 – 12 min.
Bageplade ud og lad stå i 5 min. hvorefter, at du lægger kagerne over på en rist.

Et godt glas dessertvin til købt i Supermarco, har vel aldrig skadet.

Velbekomme & skål.
Comments