
Nogle bruger oksemørbrad eller oksefilet, hvilket absolut også er lækkert. Men her bruger jeg til 4 pax omkring 600 gr. okseklump, som nu også smager godt og til en lidt anden pris.

3-4 skalotteløg pilles, hakkes og sauteres i smør og lægges til side. Champignon renses og skæres i grove stykker. Smør i gryden, champignon i og vendes rundt. Tages op og lægges til side. Bacon skåret i mindre tern, kommes i gryden. Steges alt efter smag og behag fra gyldne til sprøde og lægges til side. Kødet er vendt i masser af paprika. Kommes i gryden og brunes af.

Så kommes tomatpuré i og ”brændes” af.
Evt. mere smør i gryden så ikke mindst paprikaen ikke brænder på og der skal røres godt her.
¼ - ½ L (madlavnings)fløde hældes i sammen med de tidligere tilberedte skalotteløg.
3,5 dl. kalvefond hældes også i gryden.
Lad det hele simre i omkring 45 min. til kødet er mørt.
Efter ca. 35 – 40 min. hælde bacon og champignon ned i gryden og det hele smages til med salt og peber.
Alt imens kødet har simret,, har jeg her vasket, skrællet, skyllet kartofler, jordskokker, gulerødder, pastinak og forårsløg.
Grøntsagerne skæres i grove stykker og ned i gryde med vand og UDEN salt!
Koges omkring 15 min. Vandet hældes fra, gryden tilbage på komfuret og damp resterende vand fra. Masser af smør kommes i….ja masser af smør......min. 100 gr.

Gerne lidt (madlavnings)fløde.
Pas dog på, at det ikke bliver for ”vådt”.
Salt, peber og muskatnød henover.
Mos det hele men uden, at det bliver ”for fint”. For der må godt være lidt grove stykker, lidt bid i mosen.
Smag til.
Vupti….mosen op i den dybe tallerken. Kød, sov osv. hældes over.

Ja...der kunne og skulle have været en dusk grønt på toppen, men den må du tænke dig til. Velbekomme. Hov hov…hov hov…..en god rødvin fra Laudrup nydes selvfølgelig til.
Comments