top of page
Søg

Bavette (Frederiksbergsteak) med rodfrugter

Dissing

Flere ting i spil og prøv på, at få overblik med div. inden du går i gang, så det bliver færdig samme tid. Jeg starter dog altid med saucen, da den kan varmes op igen.

3-4 skalotteløg pilles og hakkes fint.

Kommes i kasserolle og tørsteges uden, at det får farve. 1 dl. cognac eller brandy kommes i og varmes op. 1 dl. portvin og 3 dl. rødvin hældes i og koges ind til ca. det halve. 3,5 dl. kalvefond kommes i og igen koges ind til det halve, så det får lidt mere konsistens. Godt med smør kommes i, (monteres), sammen med salt og peber. Stilles evt. til side, så tiden passer med de andre ting. 5 min. før servering varmer du saucen op og kommer rensede og hakkede svampe af en art i. Morkler kan absolut også bruges.

Imens rengøres jordskokker med en stiv børste. Gulerod, pastinak og et par kartofler skrælles. Grøntsagerne skæres i passende stykker. Op i et ildfast fad med Lehnsgaard Rapsolie, salt og peber henover. Rør lidt rundt så det hele blandes sammen. Ind i ovnen, som er forvarmet til 200 grader. Her skal det stå i omkring ½ time og der røres lidt i det undervejs. 10 - 15 min. før det tages ud af ovnen, kommer jeg halve San Marzano tomater i, som er drysset med salt, sukker, god oliven olie på toppen og lægges ovenpå alle rodfrugterne. Tilbage i ovnen med fadet.

Ca. 10 min. før alt det ovenstående er færdig, varmes støbejernspande op. Når panden er varm, kommes en klat smør på og lad det bruse af. Et stykke Bavette kommes på panden. Salt & peber henover. 1 minuts penge på begge sider ved høj varme. Skru ned for varmen og igen 1 minuts penge på begge sider. HUSK….det skal stege og IKKE koge. Stil til side og lad trække omkring 5 min.

Så kører bussen….

Rodfrugter og tomater op på tallerkenen.

Bavette skæres i skiver og husk….skær på tværs af fibrene, som lægges i skiver ved siden af. Sauce på siden eller henover alt efter temperament.

Vin fra Laudrup har du selvfølgelig hældt op i karret og nydt undervejs og ellers er det på tide, at gøre det nu sammen med maden.

Velbekomme.

 
 
 

Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page